Hvede

Vinterhvede dyrkes bedst på jordtype JB 5-7. På lettere jord er det en stor fordel, at man kan vande afgrøden for at sikre et stabilt udbytte. Vinterhvede er den vintersædart, der klarer sig bedst på kolde og vandlidende jorde.

Hvede etableres enten på pløjet jord eller ved direkte såning med specialsåmaskine. Pløjning er mest sanerende med hensyn til angreb af svampesygdomme.

Såtid
Vinterhvede sås normalt fra først i september til medio oktober. Kvaliteten af såbedet er generelt vigtigere end sådatoen. Vinterhvede sået senest 7. september er et alternativ til efterafgrøder. Tidlig såning øger risikoen for angreb af havrerødsot og goldfodsyge, og behovet for ukrudtsbekæmpelse. Knoldet jord øger risikoen for snegleangreb.

Udsædsmængde
Udsædsmængden afpasses efter såtidspunktet. Tidlig såning 1. september - stil efter at etablere 200 planter pr. m^2, som løbende øges, så man omkring 1. oktober tilstræber ca. 400 pr. m².

Udsædsmængden beregnes ud fra følgende formel:
Udsæd i kg pr. ha = Ønsket antal planter pr. m² x TKV / Procent markspiring 
Under normale forhold kan man opnå en spireevne på 90-95 %

Hvedesorter
Som udgangspunkt bør sorten have givet et stort udbytte. Foderhvede skal have en høj foderværdi. Eksporthvede et højt proteinindhold. Brødhvede, som normalt dyrkes på kontrakt, skal være en godkendt sort og have et højt proteinindhold.

Efterår:
Generelt er der ikke behov for efterårsgødskning af vinterhvede.

Forår
Gødningen kan gives som handelsgødning eller husdyrgødning suppleret med handelsgødning Mængden af kvælstof fastsættes ud fra det forventede udbytteniveau og kvalitetskriterie, med hensyntagen til den årlige kvælstofprognose. Det er vigtigt, at alle nærings- og mikronæringsstoffer er tilgængelige for hveden.

De fleste ukrudtsarter bekæmpes bedst og billigst om efteråret med en opfølgning efter behov om foråret. Græsukrudt og resistent græsukrudt er et stigende problem, og det er vigtigt at det bekæmpes effektivt, da det ellers kan tage overhånd. Er man vidende om resistent græsukrudt i marken kan man med fordel allerede i forfrugten raps eller bælgsæd bekæmpe det med produkter med aktivstoffer fra en anden aktivstofgruppe, end dem der ellers anvendes i hveden.

En række svampesygdomme kan angribe og mere eller mindre påvirke og ødelægge hveden, så udbyttet minimeres. Vær altid opmærksom på varslingerne i vækstsæsonen.

Sneskimmel ses, når sneen er smeltet. Primært i kraftige marker langs hegn, hvor sneen har ligget længe. Undgå at vinterhveden bliver for kraftig.

Knækkefodsyge er en sædskiftesygdom, som kan overleve i jorden i 3 år. Undgå tidlig såning i flerårs vintersædsmarker.

Goldfodsyge er en sædskiftesygdom. Ses mest udbredt i 2. og 3. års hvede. Et sædskifte er sanerende for sygdommen.

Meldug er en svampesygdom, der normalt kommer tidligt på sæsonen. Vælg resistente sorter.

Gulrust angriber primært bladene med rækkestillede gule rustpustler på oversiden af bladene. Under kraftige angreb kan den gå helt op i akset.

Brunrust angriber normalt efter skridning, men kan forekomme tidligere efter milde vintre.

Septoria er den mest tabsgivende svampesygdom i hvede, ligesom den potentielt giver det største udbyttetab.

DTR eller hvedebladplet kommer forholdsvis sent, og som forekommer mest udbredt i flere-års-hvede og ved pløjefri dyrkning.

Aksfusariium giver visne kerner og avner midt i eller i toppen af akset. En sygdom som kommer sent sammen med blomstring af hveden.

Snegle forekommer typisk på knoldede områder i marken, hvor den ny fremspirede hvede forsvinder.

Bladlus i milde efteråret kan sprede virusset havrerødsot som i foråret ses som plamager med dværgvækst i hveden.

Fritfluer kan forekomme hvor forfrugten var græs. Stubharvning i august har nogen effekt.

Bladlus i foråret udvikles primært i varme og tørre år. Bladlus bekæmpes efter skadetærskel.

Hvedegalmyg gør skade i tidsrummet, når bladskeden over fanebladet svulmer og indtil blomstring st. 65, og bekæmpelse er aktuel, hvis myggen flyver i dette tidsrum.

Vækstregulering af hveden er en forsikring mod lejesæd, hvor ustabilt vejr i august kan forårsage kortere eller længere pauser i høsten, som påvirker afgrøder og høsten i negativ retning. Lejesæd kan koste udbytte, øgede omkostninger til tørring og forringet kvalitet. Ligeledes besværliggør lejesæd høsten, det tager længere tid, øger brændstofforbrug, giver kortere høstdage og i sidste ende kan lejesæd forsinke høst af efterfølgende afgrøder. Vækstregulering af brødhvede – tjek kontrakten